God indføring i meditation i den tidlige tradition

[Kåre A. Lie]

Jeg forstår næsten ikke svensk. Jeg taler helst engelsk med svensk talende. Og faktisk bryder jeg mig slet ikke om at lytte til det, det er ikke et smukt sprog i mine øre.

Norsk, der i mod, synes jeg er meget nemmere at forstå og er sådan et smukt sprog. Jeg kan rigtig godt li' at lytte til det 

De skandinaviske språkenes forhold til hverandre er ganske underlig. Norsk har mange dialekter, og det hender jeg må skjerpe øret litt når jeg lytter til enkelte av disse. Dessuten er det blitt politisk korrekt å tale dialekt i enhver sammenheng, også på radio og TV og fra Stortingets talerstol, så vi blir jo dermed vant til et visst mangfold.

Svensk talemål er lett for oss nordmenn å oppfatte, men det svenske skriftbildet avviker en del fra norsk, så vi må skjerpe oss litt når vi leser svensk. Mange nordmenn gidder ikke ta seg det lille ekstra bryet ...

Med dansk forholder det seg omvendt. Siden moderne norsk skriftspråk (bokmål) har utgangspunkt i dansk, så er dansk lett å lese for oss. Men siden danskene har en så forvirrende uttale av ordene ( ), kan det være nokså vanskelig noen ganger å oppfatte talt dansk.

Men å bruke engelsk når man snakker med dansker eller svensker - det synes jeg er en total fallitterklæring, så det vil i alle fall jeg ikke finne meg i! 

Det var enklere før, den gang man talte dansk over hele Norden. Det gamle norrøne språket, som vi her i Norge gjerne kaller gammelnorsk, og som islendingene kaller gammelislandsk, kalte de selv dansk på den tiden. Da Snorre Sturlasson satt på Island og skrev sin store sagasamling om de norske kongene, skrev han i innledningen at han nå skulle skrive sagaer på dansk tunge. Det samme skrev den islandske munken Eysteinn, da han på 1300-tallet skrev sitt store diktverk "Lilja". Han skrev "med danskri tungu".

Noen språkforskere sier at hvis det ikke hadde vært for de etablerte politiske i Skandinavia, burde egentlig norsk, svensk og dansk ha vært klassifisert som dialekter av ett språk, og ikke som tre separate språk.

Men det er jo ikke så lett å avgjøre hvor skillene går, siden alle de indoeuropeiske språkene er i slekt med hverandre. Hvis vi trekker det langt nok, kan vi jo si at engelsk er en ekstrem form for vestnorsk, og at tysk er en ekstrem form for syddansk - og - siden vi snart trenger et buddhistisk alibi for denne språkpraten - Buddha snakket en meget tidlig form for en sydøstnorsk dialekt ... 

Noen få paliord kan vi jo faktisk fortsatt kjenne igjen fra nordiske språk, som f.eks. supa (suppe), dvara (en dør), sambandha (samband, forbindelse) og noen andre.

[Yoren]

Enig i falliterklæringen! Men svenskerne har vildt svært ved at forstå dansk - ikke bare lidt, men MEGET svært! Det er ikke mig der slår over i engelsk, når jeg tager til Helsingborg eller til Malmö...
Jeg husker en fantastisk svensk børneudsendelse (som DR også senere sendte), der altid startede med: "redda Jobbe, död eller levande!"
Desuden har jeg sunget rigtig meget på svensk. -Nogen der kender linjerne; "Eja, mit hjerta, hur inderlig er fröjden...", eller, "Uti vor hage, der väkser blå bär, kom hjärtets fröd..."?
Skånsk, som jeg voksede op med, er nok den grimmeste svenske dialekt der findes Til gengæld er det nemmere at forstå én fra Göteborg eller Stockholm (tip til Senshin)

Jeg læser svensk og norsk lige godt, men jeg tror at jeg forstår talt svensk bedst pga. tv-træningen!

Dansk har også rigtig mange dialekter. Det er egentlig spøjst, når landet er så lille! Hver en ø og hver en afkrog af Danmark har, hvis ikke dialekt, så, tydelig anderledes accent. Vestjydsk, bornholmsk og sønderjydsk er slet ikke dansk! (Hvis jeg bestemte) Det er SÅ pinligt at møde én fra Thyborøn, og ikke fatte et hak!
Jeg taler nordsjællandsk, hvilket jeg ikke troede var meget anderledes end rigsdansk, indtil jeg flyttede til vestsjælland og pludselig hørte Camilla Plum tale MIT sprog i tv
Halvdelen af min familie kommer fra Århus-egnen i Jylland - så de taler godt nok sjovt Jeg skal, pga. en tidlig integrationsindsats i det jydske, dog ikke tale med en århusianer i mange minutter, før end jeg, uden at bemærke skiftet, begynder at tale lige så mærkeligt

Hm, ja de fleste europæiske sprog stammer fra indoeuropæisk - men hvad skete der så for de urgriske? Hvor stammer de fra? Og de slaviske?

[Kåre A. Lie]

Enig i falliterklæringen! Men svenskerne har vildt svært ved at forstå dansk - ikke bare lidt, men MEGET svært! Det er ikke mig der slår over i engelsk, når jeg tager til Helsingborg eller til Malmö...
Jeg husker en fantastisk svensk børneudsendelse (som DR også senere sendte), der altid startede med: "redda Jobbe, död eller levande!"
Desuden har jeg sunget rigtig meget på svensk. -Nogen der kender linjerne; "Eja, mit hjerta, hur inderlig er fröjden...", eller, "Uti vor hage, der väkser blå bär, kom hjärtets fröd..."?
Skånsk, som jeg voksede op med, er nok den grimmeste svenske dialekt der findes Til gengæld er det nemmere at forstå én fra Göteborg eller Stockholm (tip til Senshin)

Jeg leste en gang en svensk språkforsker som hevdet at skånsk egentlig er en østdansk dialekt som er blitt sterkt influert av svensk.

Hm, ja de fleste europæiske sprog stammer fra indoeuropæisk - men hvad skete der så for de urgriske? Hvor stammer de fra? Og de slaviske?

De slaviske språkene er også indoeuropeiske. Se f.eks. på tallordene på polsk eller russisk, så vil du se at du forstår det meste. Polsk: jeden, dva, trzy, cztery, pie(n)c, szesc, siedem, osiem ... Men de står nærmere pali og sanskrit enn våre germanske dialekter gjør. De har for eksempel beholdt verb-roten 'bud-' i betydningen 'vekke'. Fra pali kjenner vi ordet fra Buddha, den oppvåknede. På polsk har vi det f.eks. i ordet 'budzik', som betyr 'vekkerklokke'.

De finsk-ugriske språkene er en egen språkfamilie. Men det er flere forskere som har pekt på en del interessante likheter mellom fins-ugrisk og indoeuropeisk, så det er mulig at begge disse språkfamiliene stammer fra et enda eldre felles språk. Men da er vi i så fall langt tilbake i steinalderen, kanskje for 8000-10000 år siden eller mer... Og likhetene er slett ikke så lette å oppdage sånn uten videre. De handler ikke om ordlikheter (som stort sett skyldes lånord fra det ene språket til det andre), men noen likheter i den grammatiske strukturen.

[Shoken]

Dansk har også rigtig mange dialekter. Det er egentlig spøjst, når landet er så lille! Hver en ø og hver en afkrog af Danmark har, hvis ikke dialekt, så, tydelig anderledes accent. Vestjydsk, bornholmsk og sønderjydsk er slet ikke dansk! (Hvis jeg bestemte) Det er SÅ pinligt at møde én fra Thyborøn, og ikke fatte et hak!

Første gang jeg skulle møde min mands familie, kom jeg ud i en virkelig pinlig situation - og faktisk lærte jeg også noget om min tilkommende, som måske burde have fået mig til at tænke mig om en ekstra gang 

Hans familie er fra Mors, og deroppe taler man altså ikke dansk. En trillebør er fx en "welbarrow", og man går "snek o'r a mark" hvis man skal hen til naboen. Da vi ankom, sent ud på aftenen, blev vi mødt af hans farmor, som tydeligvis var en sød og venlig dame. Hun smilede hele tiden, og talte også en masse, i et meget venligt tonefald. Jeg forstod naturligvis ikke et suk, men valgte bare at vise gensidig venlighed, i forventningen om at vi ville kunne etablere en kontakt hinsides ord (og at ingen ville opdage hvor fortabt jeg var...) 

Ideen var i og for sig god nok, men min mand forpurrede mine planer ved højt at sige "Pia, farmor spørger om du vil have noget at spise - skal du ikke lige svare hende..?"

[mugen for a moment]

Hans familie er fra Mors, og deroppe taler man altså ikke dansk. En trillebør er fx en "welbarrow", og man går "snek o'r a mark" hvis man skal hen til naboen. Da vi ankom, sent ud på aftenen, blev vi mødt af hans farmor, som tydeligvis var en sød og venlig dame. Hun smilede hele tiden, og talte også en masse, i et meget venligt tonefald. Jeg forstod naturligvis ikke et suk, men valgte bare at vise gensidig venlighed, i forventningen om at vi ville kunne etablere en kontakt hinsides ord (og at ingen ville opdage hvor fortabt jeg var...) 

 

Den strategi har jeg brugte i Kina. Og kom lige så "galt" afsted!!!!

[Druen]

Jeg vil gerne anbefale:
Mindfulness, bliss, and beyond - A meditator´s handbook
af Ajahn Brahm.